En folkets almanak

Ole Lindboe i Magasinet Kunst nr. 4, 2007

Forfatteren Egon Clausen og maleren Erik Hagens har tilsammen begået et folkeligt evangelium, fyldt med satire, klogskab og moralske tanker

Det begyndte i 2003 og strakte sig frem til og med 2005. Maleren Erik Hagens havde fået til opgave at udsmykke det nye auditorium på CVU i Esbjerg. Han gik i gang, og undervejs foldede sig en kæmpefortælling ud, som var det Palle Lauring og Ebbe Kløvedal, der tilsammen havde sat sig for at fortælle en frodig krønike. Nu blev det i stedet Egon Clausen, og det var og er et lykkeligt valg.

Der er tale om en i bedste forstand folkelig almanak. Ældre generationer kan i hvert fald huske, hvad en almanak er for noget. Nemlig en årlig tilbagevendende publikation, hvor vi orienteres om alt mellem himmel og jord. Fra husråd, politiske begivenheder over til vejr, kultur og åndelige tilstande.

Alvorlig sjov

Og det er præcis, hvad Egon Clausen har gjort, da han gav sig til at fabulere over Hagens store billedalmanak. Det er blevet til "Esbjerg Evangeliet", ja et Danmarks evangelium, for Egon Clausen går ikke i små sko, han folder sine perspektiver ud, og han er ikke bleg for at polemisere, underholde, være alvorlig (de to ting er ikke uforenelige) og belære - på den gode måde. For hans engagement brænder. Man er tæt på at beskylde ham for at være grundtvigianer, når han bobler over af munter folkeoplysning. Han spidder tidens dumheder - og de er mange: Fra Anders Foghs tilknappede og autoritære ledelsesstil over til Dansk Folkepartis platte populisme. Men også mediernes dumsmarte måder at beskrive virkeligheden på får skarpe bemærkninger med på vejen. Eksempelvis deres ubegavede dækning af kongestoffet.

Fra tabere til turister

Hvad er der galt med Danmark? Spørgsmålet brænder hele tiden på læben, når man læser/kigger sig igennem almanakken. Har tumberne taget totalt over? Er vi blevet et samfund af tabere - eller turister, der ser på verden, som om det hele var en uforpligtende turistrejse? Det kan se sådan ud. Vi kan eksempelvis ikke føre en ordentlig samtale om Gud. Han er, med Egon Clausens ord, "omringet af mange spøgelser". Han skriver videre: "Når man bruger ordet gud, er der således altid nogle, der nikker, for så tror de, at man også er imod socialister, fagforeninger, homoseksuelle, Christiania og muslimer, ligesom de selv er. ”Når man bruger ordet gud, er der altid andre, der ryster på hovedet, for så tror de, at man tror på mirakler, jomfrufødsel, genopstandelse, helbredelser ved håndspålæggelser, og det gør de ikke.”

Bogen er helt enkelt bygget op som en klassisk almanak. Vi får nogle ord med på vejen for hver dag året igennem. Nogen gange er der forfatteren selv, som leverer en spids, andre gange overlader han ordet til en god salmedigter, et skriftsted fra bibelen eller et velvalgt citat fra en god forfatter. Det kan eksempelvis være Aksel Sandemose, Egon Friedell, Otto Gelsted eller Paul Virillio. Alsidigheden er stor, der er højt til loftet og himmelen hos Egon Clausen.

Man tror fejl, hvis bogen kun tillægges kritiske motiver. Den er større og mere frodigt livsbekræftende end det. I billederne og teksterne. Den er en fryd at læse og kigge i. Erik Hagens har skabt en stor billedkrønike, der kan matche Bjørns Nørgaards gobeliner. Og Egon Clausen digter og fortæller, så det er en fryd.

Esbjerg Evangeliet bør placeres på ethvert natbord og stuebord og køkkenbord, så man hurtigt har den ved hånden, hvis tilværelsen forekommer en at være for fladpandet.

Egon Clausen: Esbjerg Evangeliet, en almanak. Maler af Erik Hagens. 768 sider. Kr. 299. Gyldendal 2007.