DANSK BØRNELÆRDOM

af Egon Clausen. Røde Hane. 110 s., 17,25 kr.

Anmeldt af Jette Lundbo Levy. Politisk Revy 14. juni 1974

Børnelærdom handler om børnelitteratur, teg­neserier og skolebøger. Den beskriver de her­skende ideologier i de forskellige genrer og områder, men den er ikke løsrevet ideologi­kritisk - viser ikke kun hvor reaktionær eller fordrejet den herskende opfattelse af verden er. Den viser hele tiden ideologierne i forbin­delse med de institutioner, de indgår i: I bog­produktion og distribution og i det lukkede kredsløb af småborgerlige skole15ogsforfattere og bibliotekarer, der i virkeligheden er mari­onetter for de store kapitalistiske forlag og deres styring af markedet.

Bogen går stadig tættere på en analyse af de institutioner, og man sidder til sidst med et rystende billede - ikke alene af undervis­ningsmateriale og medier for børn, men især af den herskende ideologi inden for statsinsti­tutioner i Danmark, af de voksnes verden.

Egon Clausen får godt afsløret den midt­punktssøgende demokratisme, der skyr alle afvigelser, højre- og venstreafvigelser, men som ikke, når det drejer sig om børn, og når det gælder, skyr løgnen og fortielsen i de gro­veste former. Her er et eksempel fra den ­mest populære skolebog i samtidshistorie for 3. real: Med hensyn til "højrediktaturernes" opståen i Portugal, Spanien og Grækenland, så skydes det, ”at i alle tre lande var de demokratiske regeringer ude af stand til at kon­trollere en aggressiv venstrefløj, med det re­sultat, at den aggressive højrefløj med støtte ”fra hæren tog magten og indførte højrediktatu­rer”. Egon Clausen minder om, hvor aggres­siv venstrefløjen var i Grækenland i 61, her er ikke blot tale om ideologi, men om forfalsk­ning.  I øvrigt er det delvis illoyalt mod Egon Clau­sen at citere et groft og iøjnespringende sted. En af pointerne i bogen er at vise, at den kri­tik af skolebøger m. m. der kun bygger på ci­tater og ikke på helhedsanalyser er ineffektiv, en stor del af ideologien og formidlingen af den ligger i fortælleteknikken.

Bogen viser hvor sammenhængende hele børnemediet og undervisningssystemet er, der ligger et kæmpepolitisk arbejde at tage fat på inden for de områder. Bogen opsummerer og bringer en masse af det arbejde videre, som allerede er begyndt, og er fordi den også in­deholder vejledninger om vigtige strategiske områder den bedste bog jeg kender til på dansk inden for det område.

Mange kan lære af den, og ikke blot dem der beskæftiger sig med pædagogisk arbejde; ikke mindst fordi den er klart og letforståeligt skrevet, i øvrigt er den også spændende skre­vet og - smukt -, den retfærdige harme slår gode røde gnister af den danske tunge.