Når boghandleren hedder Føtex
I min barndoms boghandel var væggene beklædt med reoler. På gulvet var der borde med bøger, for her ærede man bøger højt, og kunderne fik tid og ro til at fordybe sig i ny litteratur. Ofte så man således en ældre, lidt duknakket mand, der sad på en stol, fordybet i læsning. Det var lektor Larsen fra gymnasiet, men det var også langt ude i den danske provins, og det var for mange, mange år siden. Nu er lektoren død og boghandelen er erstattet af en butik der sælger kranse og bårebuketter. Det kan man begræde, men man må ikke hænge fast i fortiden. I lektor Larsens tid var det lettere at være boghandler, for salget af skolebøger og stilehefter gav et solidt økonomisk grundlag for forretningen. Der var heller ingen konkurrence fra fjernsyn og internet. Verden var i det hele taget mindre mobil. Sådan er det ikke mere. Danmark er blevet en provins i en globaliseret verden, og meget, der før var fast, er blevet flydende. Danmarks statistik har således oplyst, at Danmark i løbet af de senere år har fået hele 17 nye byer med indbyggertal på over 50.000. Dertil kommer, at det ændrer sig i løbet af året. Hver sommer bliver tyndt befolkede egne til nogle af landets største byer. I månederne fra juni til september bliver egnen fra Blåvand til Søndervig således en af landets allerstørste bymæssige bebyggelser. Det samme gælder Bornholm, Nordsjælland og Marienlyst, og naturligvis vil folk gerne læse bøger, mens de holder ferie. Problemet er bare, at den traditionelle boghandel ikke er flyttet med, så boghandlerne i sommerbyerne hedder Føtex, Spar, Bilka, Netto og Brugsen. Her ligger der plasticindpakkede bøger ved siden af gummibolde, badetøfler og lørdagskyllinger, alt sammen til discountpris. Jeg er ikke i tvivl om, at det kan gøres bedre.

Vejret i den danske sommer er som bekendt præget af byger, der går og kommer, så vist kan der sælges masser af gode bøger derude. Nye romaner, nye børnebøger, nye fagbøger om alle mulige emner, men hvor er den traditionelle boghandler henne? Svaret er, at han står i den bag sine stativer med kuglepenne, platte postkort, viskelæder og konvolutter og kigger ud på det sommerferietomme butikstorv. Måske drømmer han endnu om lektor-larsen-tiden, men hvorfor bevæger han sig ikke ud i det reelt eksisterende marked? Der er jo masser af byfester, musikfestivaler, foredrag, museumsbutikker og havnekiosker der kan bruges som salgssteder. Der er også kræmmermarkeder, hvor der kommer titusinder af købelystne og oplevelseshungrende mennesker. Der bør den lokale boghandler naturligvis også have en bod. Så skal han stå der og overbevise folk om at de skal købe lige netop den bog. Det kræver naturligvis, at han kender sit sortiment, men det vil da kun være en fordel. Det kan også godt være, at en sådan boghandler vil begynde at stille krav om at bøgerne kommer til at handle om noget der har med hans kunders virkelighed at gøre, men det vil såmænd også være en fordel. Så kære danske boghandler. Vågn op og bliv lidt mobil. Vil du ikke nok?