Sådan bliver man en rød lejesvend.

Når tredje del af "Jagten på de røde lejevende" løber over skærmen, vil jeg som så mange andre af mine tidligere DR- kolleger i serien bliver hængt ud som en rød lejesvend.. Beviset består i en anmeldelse af bogen ”Karen” der blev bragt på P1, og den anmeldelse var hun meget utilfreds med. Derfor er jeg dømt rød. Hvori det røde består, er jeg i øvrigt ude af stand til at se, og jeg ved heller ikke, hvem jeg i givet fald skulle være lejesvend for. Da jeg lavede anmeldelser var jeg ansvarlig for produktion og redaktion af litteraturprogrammer på P1, der anmeldte i hundredvis af bøger om året. En af dem var af den pågældende bog, hvor Karen Jespersen fortalte om sig selv. På forsiden blev hun fremvist på en måde, så man ikke kunne afgøre om det var en teenager med anoreksi eller en bedstemor, der sad der, og når en af landets mægtigste politikere, således fremstiller sig selv som en kønsløs dukke, tænkte jeg: hvad i alverden er der på færde? Derfor bestod anmeldelsen af en samtale med socialpsykolog Johanne Bratbo, der kendte Karen Jespersen fra sit professionelle virke. Hun påpegede, at Karen Jespersen havde et uafklaret forhold til magt, og enhver der har fulgt Karen Jespersen vil vide, at begæret efter magt er den eneste konstante faktor i hendes politiske karriere. Den slags måtte man imidlertid ikke ustraffet sige i DR, og jeg oplevede den efterfølgende mediestorm som meget ubehagelig. At det nu skal udlægges som om jeg er en rød lejesvend, finder jeg urimeligt, men helt i tråd med de forsøg der dengang blev gjort for at lukke munden på mig.

I debatten om De røde Lejesvende har chefen for kulturafdelingen, Søren Mikael Rasmussen, endvidere sagt i Politiken (d. 20.09), at man er interesseret i, hvad de pågældende medarbejdere har i deres bagage. Det kan ikke passe. I den samtale jeg havde med Jacob Rosenkrans, fortalte jeg om den store oplevelse det havde været at arbejde under Jørgen Vedel Pedersens krævende men inspirerende ledelse. Jeg fortalte også om de hundrede af timer jeg har tilbragt som konsulent i radioens båndværksted, hvor vi knoklede for at give almindelige mennesker adgang til mikrofonen. Jeg redegjorde omhyggeligt for, at mit ideal af en boganmelder er en fri og uafhængig ekspert, der har lov til at give udtryk for sin personlige mening om det, han hat forstand på Intet af det kom med i udsendelsen, for jeg skulle åbenbart fremstilles som en lejesvend for et eller andet rødt. Tilrettelæggeren havde i øvrigt også forberedt et indslag om et voldsomt angreb som Jens Rohde i sin tid havde rettet mod mig og mine programmer, men i samtalens forløb kunne jeg oplyse, at Jens Rohde havde måttet trække sine anklager tilbage og endda give mig en undskyldning. Det kom heller ikke med i det endelige program. Jeg synes det er ærgerligt, for jeg vil gerne være med i en samtale om Danmarks radio, og som det fremgår af udsendelsen er jeg også villig til at være selvkritisk, men når det bruges i propagandaøjemed, ødelægges muligheden for en fri og åben samtale, og det er da trist.

Egon Clausen, tidligere redaktør på P1