Regeringen har vedtaget at tage P2 fra DR

En kulturel kovending

Kulturradikale synspunkter vinder frem

Årets kulturskandale er uden tvivl regeringens beslutning om at fjerne P2 fra DR. Beslutningen er sket med helhjertet støtte fra Dansk Folkeparti, hvad der sådan set er forståeligt nok, for P2 er en kanal for eliten med dens smagsdommere, eksperter og kulturradikale meninger, og den slags har Dansk Folkeparti altid været en indædt modstander af, så hellere Richard Ragnvald end Richard Wagner. Sådan har det været, men sådan er det ikke mere. I sommervarmen har et par af Dansk Folkepartis kulturelle frontkæmpere nemlig foretaget en kulturel kovending, så nu støtter man elitens smag og vil begrænse det folkelige udbud.

I opposition til sig selv

Det drejer sig om Katrine Winkel Holm og Ole Hyltoft, der af Dansk Folkeparti er blevet placeret i DRs bestyrelse, (sidstnævnte endda som næstformand). I disse dage udvider de bestyrelsesmødet til offentligheden og bekæmper den politik, bestyrelsen i DR har vedtaget og som Dansk Folkeparti har støttet. De kalder det ligefrem ”et hærværk mod kulturen.” Anledningen er den klassiske musik i DR, for den vil de to folkepartisaner bevare, selv om de også støttede nedlæggelsen af den kanal, hvor den hørte hjemme. De er således i opposition, ikke blot til bestyrelsen i DR, men også til sig selv. Hvor ofte har man ikke hørt dem forsvare den jævne dansker og de herlige danske værdier? Hvor ofte har de ikke angrebet det multikulturelle og anklaget internationale påvirkninger for at være frø af ugræs, der er føget over hegnet? Hvor ofte har de ikke hånet den kulturelle elite?

Det er åbenbart et overstået stadium.

Forsvar for eliten

Nu forsvarer de pludselig den klassiske musik, og for at skaffe plads til den, vil de lukke de kanaler, der spiller den slags musik som Dansk Folkepartis vælgere elsker. Nu støtter de til gengæld den kulturelle elite, som de ellers har haft travlt med at tage afstand fra. De støtter også en kunstverden, der i ekstrem grad er styret af smagsdommere og eksperter. En kunstart som er international, som ikke kender til nationale grænser, og hvis udøvere stræber efter at blive så elitære som muligt. Det er sandelig noget andet end mormors kolonihavehus.

I nationale gevandter

Når man læser, hvordan de to frontkæmpere fører sig frem i den aktuelle sag, er det endvidere påfaldende, at deres kultursyn ikke er til at skelne fra det, der blev anvendt af den kulturradikale elite, da den i 1950erne kritiserede Danmarks Radio for at ville spille popmusik i radioen. Det var rivende galt, mente man dengang, for Danmarks Radio skulle højne folkets smag, så det flyttede sig fra det lave til det høje, og derfor måtte Danmarks Radio ikke bøje sig for lyttertallenes diktatur men udelukkende satse på det man definere som kvalitet. Dette hovne synspunkt har længe været uden fortalere, men nu har de to nationale løver åbenbart overtaget det ledige standpunkt og genopfører halvtredsernes kulturkamp med sig selv som kulturradikale agenter iført nationale gevandter. Det bliver interessant at følge den videre udvikling. Hvornår vil de gå direkte til angreb på Giro 413 og Dansktoppen? Eller vil de to kamphaner også her være i stand til at mene det modsatte af hvad de selv mener og gå i opposition til det hele, hvis de derved kan slippe for at blive stillet til regnskab for konsekvenserne af det, de på et tidspunkt har været med til beslutte?