Bibelen læst og påtalt

Boganm: Egon Clausen og Erik Hagens: EsbjergEvangeliet - en almanak

BOGUDGIVELSE: Almanakken EsbjergEvangeliet provokerer og lægger op til diskussion og modsigelse. Det er fuldstændig i overensstemmelse med Bibelen, understreger forfatteren Egon Clausen , der i ord har skrevet videre på vennen Erik Hagens 40 meter lange bibelmaleri

Egon Clausen og Erik Hagens. EsbjergEvangeliet en almanak. Forlaget Gyldendal, 768 sider, gennemillustreret. 299 kroner.

Af Jørgen Steens

Når forfatter og journalist Egon Clausens vinterlærerinde, frøken Bruun, derhjemme i Hemmet i Vestjylland fortalte bibelhistorie, så kom Abraham vandrende hen ad vejen fra Nr. Nebel med sin hjord. Adam og Eva arbejdede i deres ansigts sved ude på Lønborg hede, efter at de var blevet forvist fra Paradiset, og den fortabte søn tog rutebilen til Tarm, og derfra toget til København, hvor han selvfølgelig gik til bunds i storbyens morads.

Sådan fortalte hun bibelhistorie. Hun fik Bibelen sat ind i en nutid og i en ramme, som vi børn kunne forstå og forholde os til, og sådan har man egentlig altid fortalt bibelhistorie, forklarer Egon Clausen . Se bare på middelalderens kalkmalerier, hvor de bibelske personer ikke går rundt i underlige lagner med dårligt siddende sandaler på fødderne, men i den tids dragter.

Akkurat som kunstneren Erik Hagens har fortalt nutidig bibelhistorie i sit monumentale 40 meter lange vægmaleri, EsbjergEvangeliet på Center for Videregående Uddannelser, CVU-Vest i Esbjerg.

Vægmaleriet rummer et kaotisk mylder af billeder med henvisninger til skriftsteder og gennemtænkte detaljer, som forfatteren og vennen Egon Clausen nu har skrevet videre på. Resultatet er blevet en kompakt mursten af en bog på 768 sider, formet som en almanak med opslag med billedudsnit, tekster og bibelhenvisninger til alle årets dage. Bogen blev torsdag præsenteret ved en reception på CVU-Vest med oplæsning, ledsaget af komponisten Ture Larsens nykomponerede lydcollage til bog og billede.

Teksterne i Egon Clausens bog strækker sig genremæssigt fra poetiske naturbilleder fra barndomslandet i Hemmet til skarpe, ironiske og politiske kommentarer.

Vi hører om den indremissionske fars møde med en engel, og om påskens højtid i barndomshjemmet, og når foråret kom og køerne skulle på græs. Andre tekster går direkte ind i tidens teologiske diskussion, hvor der tages fat på emner som Jesu kødelige opstandelse, jomfrufødsel og den kristne fundamentalisme, eller samfundspolitiske brændpunkter som effektivisering af hjemmehjælpen og kravet om omstillingsparathed på arbejdsmarkedet.

Der er humor, som når en kreds af troende borgere i Varde advarer imod en forvildet fanatiker ved navn Jesus, der åbenbart mener, at Gud også hjælper folk, som aldrig sætter deres ben i kirken. Eller denne beske nutidspolitiske kommentar til påskens korsfæstelse: Hver gang jeg hører langfredags tekst, ser jeg danske populister stå i den forsamling og råbe: Hårdere fængselsstraffe. Flere fængsler. Ingen blødsødenhed. Korsfæst! Korsfæst!

I dyb overensstemmelse med Erik Hagens billede går det på kryds og tværs. Bogen EsbjergEvangeliet provokerer og lægger op til diskussion og modsigelse. Det er Bibelen læst og påtalt, forklarer den nu pensionerede radiomedarbejder Egon Clausen , som i en årrække bestyrede litteraturprogrammet Læst og påtalt på P1. Bibel læst med samfundskritiske briller.

For vi er jo begge to sådan en slags samfundskritikere, børn af 1960erne, siger den 67-årige Erik Hagens.

Og det er fuldstændig i overensstemmelse med Bibelen, fastslår den jævnaldrende Clausen , og tilføjer, at han hele sit liv har haft sådan et on and off-forhold til Bibelen.

Den er jo i alt for høj grad blevet erobret af dem med ryatæppet. Det er blevet alt for nydeligt velfriseret, men der står ting i den bog, der er meget skrappere, meget mere samfundskritisk og meget mere radikalt, end det, Erik Hagens har malet, og vi har skrevet i bogen. Vores bog er bare et lille ekko af det, som egentlig står der. Hovedpersonen i Bibelen bliver rent faktisk også henrettet for det, han sagde.

Maleren og grafikeren Erik Hagens er blandt de veletablerede navne i dansk kunst, og EsbjergEvangeliet falder helt i tråd med hans øvrige kunstneriske virke, hvor han med politisk engagement og ofte med humor har tolket nutidens byliv med butikker, stilladser og kraner og forlystelser.

I 2001 fik han udsmykningsopgaven i CVU-Vests aula i Esbjerg. Det 135 kvadratmeter store billede blev malet i årene fra 2003 til 2005 med assistance fra skiltemaleren John Gleerup og kunstmaleren Lars Ravn. Foruden sort og hvid er brugt syv kulører. Statens Kunstfond har støttet med 630.000 kroner, CVU-Vest betalte de resterende 200.000 kroner.

Erik Hagens fortæller, at han ville male et Danmarksbillede.

For at det ikke skulle ende med at blive patetisk eller kunst for kunstens skyld, måtte jeg finde på en historie, der kunne gå som en rød tråd gennem billedet. Pludselig gik det op for mig, at man kunne bygge videre på Bibelens historier, fordi mange af dem er lige så aktuelle og levedygtige i dag som dengang. Jeg er ikke nogen traditionel, troende kristen, men for mig er Jesus et begavet og konsekvent menneske, der turde gå imod skævhederne og uretfærdighederne i samfundet. Et hudløst ærligt og modigt menneske, som også havde talent til at viderebringe sit budskab og samle folk.

Det var Erik Hagens, der foreslog Egon Clausen at skrive en bog ud fra sit store vægmaleri. Det har taget to et halvt år, og har ind imellem været noget af en svær opgave, fortæller Clausen .

Det handlede jo først og fremmest om at gå ind i bibelteksten og prøve at forstå, hvad det egentlig er, der foregår. Jeg oplevede, hvordan min tilgang til teksterne ændrede sig undervejs. I begyndelsen skrev jeg langt og ofte ironisk, efterhånden blev stilen mere inderlig eller from. Faktisk betragter jeg bogen som en meget from bog.

Erik Hagens og Egon Clausen har været i et tæt samarbejde igennem hele processen, og de lægger ikke skjul på de store problemer, der har været med at få styr på det omfattende materiale.

I begyndelsen prøvede vi os frem med tematiske tekster, for eksempel om kærlighed, Esbjerg ved nat, angst eller utroskab, men det virkede ikke. I stedet endte vi med almanakformen, og den er lige så kaotisk som billedet, og i hvert opslag er der et tæt samspil mellem tekster og billede. En dialog til med- og modsigelse.