Esbjerg Evangeliet

Anmeldt i Kunstavisen. 20 juni 2007

http://www.kunstavisen.dk/01%20Boganmeldelser.htm

Hvorfor ønsker vi os et evigt liv når vi ikke kan få en søndag til at gå?

 Anmeldt af Ove Bjørn

 Clausen, Egon: Esbjerg Evangeliet, en almanak malet af Erik Hagens.

 Gyldendal. 2007

Dette er ikke en anmeldelse af en bog og ikke et maleri, selv om bogen som basis har en hel leporelloside over 10 gange bogens format med Erik Hagens voluminøse vægmaleri kaldet ’Esbjerg evangeliet’.  

Og det er en anmeldelse, som ikke yder værket nogen retfærdighed. Værket, hvad enten det er bogen eller maleriet, så skal det opleves; bogen skal man have i hånden og maleriet foran sig, hverken mere eller mindre! Men som anmelder er der givne rammer, bestemte tidsfrister, som man må acceptere. 

I Gyldendals netop udsendte på en gang universelle og provinsielle præsentation af evangeliet ved Egon Clausen har hver dag sit billed og sin tilhørende tekst. Men hvor billedet er et udsnit af et megaværk, nemlig Erik Hagens  udsmykning af det nye auditorium på CVU i Esbjerg, er teksterne en finurlig men pædagogisk mix af bibeltekster, citater fra pressen, ord fra menigmand, tolkninger fra kunstnere, råd fra teologer og Clausens egne ord.

De kloge sætninger spænder fra poesi til manifestation, fra landsby til globen og fra prosa til vers. Anmeldelsens overskrift er hentet fra ’Den 13. maj’, hvor P.G. Lindhardt citeres med reference til 1. Mosebog kapitel 1, vers 27.

Man må spørge sig, om temaet er udtryk for tidsånden, hvor mange er søgende, søgende efter rettesnore, efter forbilleder og efter mening. I mands minder har der ikke i medierne været så omfangsrig og nuanceret behandling af temaet TRO. I den sammenhæng er det befriende, ja nærmest opløftende, at Egon Clausen i forordet understreger, at han kun har den ene ambition at få flere til at gå på opdagelse i den fantastisk gode bog, som bibelen er.

Vel at mærke ikke i den autoriserede udgave men i denne udogmatiske og illitterære udgave, hvor nysgerrighed kan pirres. Og pirret bliver man. Om det lykkes, må den enkelte læser afgøre, men det er afgjort forsøget værd.  

Jeg er ikke i tvivl om, at  almanakken vil gøre god gavn i skoler, højskoler, konfirmandsale, kirkerum og i hvermands stuer. Det er spændende læsning, det er flotte illustrationer, og det er vedkommende tekster. Et eksempel fra den 17. december, hvor henvisningen er Matheus 7, 3-5, bedre kendt som ’hvorfor ser du splinten i din broders øje…? Billedudsnittet ’ØJET’ er et søm i et øje ved krasse primærfarver af rødt, gult  og metal, der stemmer os i det muntre, i det opstemte eller det triste og det melankolske; præcis som hele værket farvemæssigt er konstrueret.

Clausens egen tekst er en meget personlig reflexion over konflikten mellem kristne og muslimer, som han afslutter med denne formaning: ’Når vi tager afstand fra islamisterne, må vi ikke glemme, at vi selv har været lige så slemme. Vi har selv en bjælke i øjet’

Almanakken er sat indbydende op, og i et særligt format 15 x 17 cm. Køb den, åbn det i enrum, tag til Esbjerg og gå på opdagelse i din egen hverdag med Clausen og Hagen som coach. Eller saml nogle venner og familier til det samme.