Hus forbi!

Påstanden om danske kunstneres selvcensur er uden hold i virkeligheden.

I Højskolebladet, februar 2010, kunne man læse, at op mod halvdelen af de danske udøvende kunstnere mener, at ytringsfriheden er under pres, og at hver ottende en eller flere gange skulle have droppet et projekt for at undgå at krænke nogen, og den underliggende antagelse er, at ”nogen” er muslimerne. Det passer bare ikke. Der findes ganske vist en undersøgelse fra Ugebrevet A4, der siger det, men undersøgelsen er overfladisk og præget af upræcise definitioner. Stort set alle de kunstneriske organisationer i Danmark er da også enige om at afvise dens metoder og konklusioner.

Undersøgelsen har imidlertid fået meget stor omtale i dagspressen, og mange tror, at der er noget om snakken. Det er der ikke. Den var en storm i et glas vand – bortset fra at der ikke var vand i glasset, og stormen blot endnu en dårlig vind, der forpester den offentlige debat.

TV-avisen puster til ilden

Historien begyndte allerede i december 2009, da det gik op for Dansk Forfatterforening, at Ugebrevet A4 havde brugt foreningens adresseliste uden at orientere foreningen om det. I den efterfølgende dialog lovede A4, at Dansk Forfatterforening kunne få lejlighed til at se undersøgelsen før den blev offentliggjort. Det skete også, så da TV-avisen søndag eftermiddag d.10. januar 2010 ringede til formanden for forfatterforeningen, Lotte Garbers, for at høre hendes mening om danske forfatteres påståede selvcensur, var hun velforberedt. Hun sagde til TV-avisen, at A4 undersøgelsen var underlødig, og at hun på ingen måde kunne acceptere dens konklusioner. Da TVavisen hørte det, havde det pludselig ingen interesse med Lotte Garbers, så formanden for de berørte forfattere kom ikke i TV-avisen den dag. Det gjorde derimod en hidtil ukendt kvindelig forfatter, der sad og stregede i sit manuskript, mens hun sagde, at hun af frygt for muslimerne have ændret ordet ”Allah” til ”Gud” i sin kommende roman. Derefter gav man ordet til sognepræst Katrine Lilleør, som ifølge sagens natur kun kan have haft et meget overfladisk kendskab til undersøgelsen, idet den endnu ikke var offentliggjort, men Katrine Lilleør var kristen, medlem af Venstre og medlem af Cepos, og det vejede åbenbart tungere end hendes manglende indsigt i undersøgelsen. Hun skældte ud på de danske forfattere på grund af deres feje frygtsomhed, og så gik den ellers derudad. Aviser og weblog blev fyldt med vrede indlæg mod de elendige danske kunstnere.

En sønderklippet formand

Forfatterforeningen protesterede som rasende og fik solid opbakning fra mange sider, men TV-avisen ændrede ikke sin grundlæggende opfattelse. Et par dage senere lavede man endnu et indslag om sagen, hvor Lotte Garbers omsider fik lov til at være med. Det endte med at blive komplet uforståeligt. Lotte Garbers blev klippet sønder og sammen, mens Pia Kjærsgaard og Helle Thorning Smidt tonede frem på skærmen med ansigter tynget af en alvor der ikke er set større siden Dronningens gravhund forsvandt, og den kvindelig forfatter kom for anden gang i fjernsynet for at fortælle, at hun have ændret ordet ”Allah” til ”Gud” i sin kommende roman.

Krisemøde i Kulturministeriet

Opskræmt af denne massive selvcensur indkaldte Kulturministeren derefter kunstnernes organisationer til krisemøde. På dette møde kunne en enig forsamling, med undtagelse af Lars Hedegaard fra Trykkefrihedsselskabet, oplyse ministeren om, at selvcensur ikke var et stort problem. Hvad man frygtede var derimod censur, og her pegede man blandt andet forsøgene at lukke munden på en tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarsministeriets forsøg på at forhindre udgivelse af en bog og Dansk Folkepartis ønsker om forbud mod en lærebog.

Mødet blev behandlet i Deadline kl. 17 samme dag, og her holdt man fast i påstanden om den massive selvcensur blandt danske kunstnere. Lars Hedegaard kom på skærmen og sagde, at der bestemt var noget om snakken, og som bevis så man for tredje gang den kvindelige forfatter strege i sit stakkels manuskript, mens hun fortalte, at hun af frygt for muslimske repressalier havde ændret ordet ”Allah” til ”Gud” i sin kommende roman.

Sådan er historien bag myten om den massive selvcensur blandt danske kunstnere. Selv om stort set hele den danske kunstverden tager afstand fra den, tror mange almindelige mennesker på den, og den vil sikkert leve sit eget syge liv i lang tid fremover.

Egon Clausen

Medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Forfatterforening og af forretningsudvalget i Dansk Kunstnerråd.