Mindeord over Trine Nielsen, Vostrup

Trine Nielsen var en landmandskone fra Vestjylland, der vidste – og beviste – at kultur gør en forskel. Hun var meget aktiv og kunne forvandle enhver udkant til et centrum. Listen over sine aktiviteter kaldte hun for sit synderegister, og det var langt: Hun blev født på Samsø og i 1947 blev hun elev på Rødding Højskole. Efter et ophold på Kungälv Folkhögskola blev hun pige i huset hos Poul og Anna Sophie Seidelin, og i 1952 blev hun gift med Martin Nielsen fra Bjergegård i Vostrup. Sammen drog de til USA, hvor de endte som bestyrere på en gård i Californien. Tilbage i Danmark blev det til et liv med børn, bleer, køer, grise og en glødende interesse for teater. I det lokale forsamlingshus spillede de Dürrenmatt, Anouilh og Arrabal for fulde huse. Alt dette førte til, at hun en periode blev landsformand for Dansk Amatør Teater Samvirke og senere dramalærer på børnehaveseminariet i Holstebro. Fra 1967 til 74 sad hun i Radiorådet. Samtidig blev hun formand for Den selvejende institution ”Ø-lejre og beslægtede aktiviteter”. Fra 1974 til -76 var hun knyttet til TV-teatret. Senere sad hun i Kulturministeriets Forsamlingshusudvalg. Var medlem af Miljøministeriets Landsbykommission. Formand for Sydjysk Universitetsforening. Medlem af Herning Højskoles bestyrelse. Medlem af Kulturministeriets arbejdsgruppe vedrørende Børn og Kultur 1981-92 og meget mere.

På trods af al den udadvendte aktivitet blev der også tid og kræfter til at passe livet på gården, og da mekaniseringen satte ind, blev hestestalden tom, men kun for at blive fyldt med ungdom og omrejsende teatergrupper, ikke mindst ”Banden”, som Trine havde mødt i København. En overgang var hun formand for kulturudvalget i Egvad Kommune og blev den drivende kraft bag oprettelsen af Skolen for Musik og Teater i Vostrup, der har stor opbakning i den lokale befolkning samtidig med at den er et center for det bedste af den folkelige musik i Danmark.

Trine var et stort menneske. Hos hende var man altid velkommen til en kop kaffe og gode samtaler om kultur og politik. Hun var et udtryk for højskolevenstre i dens rigeste form . ”Havde Danmark altid sådanne blomster, man skulle dem ære og prise.”