»Vi er ikke ramt af undergangens fortvivlelse«

Egon Clausen vil gerne tale om den danske faglitteratur. Faktisk er det hans absolutte yndlingsemne. Men i virkeligheden bryder han sig ikke om genrer. Han vil hellere diskutere litteratur – og forsøge at punktere myten om skønlitteraturen som det sted, hvorfra kunsten strømmer.

Som formand for den faglitterære gruppe i Dansk Forfatterforening er hans opdrag imidlertid at repræsentere den gruppe af forfattere, der skriver faglitteratur. Men da det er en stor og uhomogen masse, er det vanskeligt at fælde en samlet dom over gruppen, siger Egon Clausen. Der er nemlig områder inden for hans felt, der har det ganske udmærket.

”Begrebet faglitteratur er et bureaukratisk bunkebryllup. Det eksisterer i virkeligheden slet ikke – i hvert fald ikke i Ordbog over det danske Sprog. Begrebet opstod først midt i tresserne, formentlig i forbindelse med revisionen af Biblioteksloven,” siger Egon Clausen.

I den faglitterære gruppe i Dansk Forfatterforening arbejder man derfor med fire forskellige grupperinger: den klassiske akademiske fagbog, skole- og lærebøger, hobbybøger samt kulturlitteratur, hvorunder også blandt andet erindringer hører. Og især den sidste gruppe lever og har det godt, mens de tre øvrige har det fra ikke særlig godt over delvist skidt til nogenlunde, vurderer Egon Clausen.

Medlemmerne mærker krisen

I Norge overhalede skønlitteraturen for første gang nogensinde faglitteraturen i 2009 – og selv om det ikke står lige så grelt til herhjemme, kan de danske faglitterære forfattere udmærket mærke, at markedet er under pres.

”Du kan tro, vi kan mærke krisen! Ikke mindst på biblioteksområdet. Vores medlemmer mister mange bibliotekspenge, fordi der ikke bliver købt nyt, men derimod kasseret og kasseret,” siger Egon Clausen.

Alligevel er han ikke nervøs på forfatternes vegne. Det er bogen som medie, der er trængt af alle de nye medier, men der findes nye veje, som forfatterne kan betræde. Der er nemlig efterspørgsel på tekster som aldrig før.

”Mange faglitterære forfattere ernærer sig ved at have små enmandsfirmaer, der leverer tekster til alle mulige forskellige platforme, og det skal man kunne i dag. Forfatterne er gode til at strikke en blandingsbutik sammen, nogle lever af at skrive tekster til mælkekartoner, til hjemmesider, aviser eller magasiner ved siden af bøgerne,” siger Egon Clausen.

Så der er ingen grund til at fortvivle – og så måske alligevel lidt. For det er bogen, der trækker.

”Vi forfattere knytter hele vores tankevirksomhed til bogen; det er bogen, der giver status; det er den, man kan sætte op på hylden; det er den, man kan tage frem og kigge på og røre ved. Men vi skal nok klare det. Som gruppe betragtet er vi ikke ramt af undergangens fortvivlelse,” forsikrer formand Clausen.

Litteraturens stedbarn

Men der er alligevel ting at tage fat på, og det er ifølge Egon Clausen en lang og sej proces at få sat faglitteraturen på det litterære landkort. For den er altid blevet stedmoderligt behandlet i Danmark, ikke mindst fordi forestillingen om skønlitteraturen som stedet, hvorfra kunsten strømmer, sidder så godt fast i danskernes hoveder. Derfor er det skønlitteraturen, der løber med alle de offentlige midler, med opmærksomheden på universiteterne, i medierne og på bibliotekerne, og det forringer de vilkår, som faglitteraturen har at udvikle sig under. Og det er en mindre skandale, som Egon Clausen gerne vil have gjort noget ved. Han mener nemlig ikke, at der er nogen genrer, der er bedre end andre.

”Man kan lave stor kunst inden for alle litterære genrer. Det er en fattiggørelse at betragte skønlitteraturen som det eneste sted, hvor man kan skabe kunst. Det passer ikke. Vi ved jo godt – nu – at fotografi sagtens kan være stor kunst, hvor man tidligere troede, at kunsten kun kunne udfolde sig inden for den klassiske billedkunst. Men der er vi slet ikke kommet til i litteraturens verden endnu,” siger Egon Clausen.

”Vi arbejder på sagen”

Der er dog nogle kampe, der på forhånd er tabt, og en af dem er kampen mod nettet og de nye medier. De klassiske hobbybøger og undervisningsbøgerne vil sandsynligvis blive mere og mere trængt i fysisk bogform, men i Dansk Forfatterforning fortsætter man ufortrødent med at arbejde på at sætte faglitteraturen på den litterære dagsorden.

”Vi arbejder hele tiden på sagen, både i vores interne diskussioner i foreningen og på de kurser og konferencer, vi afholder. Og så forsøger vi at presse os ind i de afgørende litterære udvalg og kommissioner og komme med til møder i Kunstrådet og andre af de organer, der træffer de endelige beslutninger på litteraturens område,” siger Egon Clausen.

Hans drømmescenarium ligner det norske, hvor der er en helt anden tradition omkring det faglitterære, blandt andet er der to professorater i faglitteratur, og det er med til at skabe en helt anden genrebevidsthed og ikke mindst et litterært miljø omkring fagbøgerne. Det mangler i Danmark, og Egon Clausen frygter, at den smule, der er tilbage, helt forsvinder, fordi forlagene i dag er så trængte, at der bliver skåret og sparet overalt.

”Tænk på det litterære miljø, der tidligere var omkring Borgens Forlag. Det er på vej til at forsvinde. Tænk på, hvad det kommer til at betyde. Det er, som når sjældne blomster forsvinder, det kommer ikke igen, med mindre man gør en indsats for det. De litterære miljøer omkring forlagene forsvinder lige så langsomt, og det er et enormt tab, både for forfatterne og deres bøger. Og det er måske der, krisen stikker allerdybest.”

Af Lotte Kirkeby Hansen,

Bogmarkedet nr. 8, 2010

■