Den skønne udkant


INFORMATION KRONIK: Med sit humør kan min søster gøre enhver udkant til centrum

 6. februar 2018 Information Sektion 1 Side 16 Egon Clausen... 1350 ord 

Regeringen vil gerne hjælpe de danske udkanter, men den definerer dem kun som noget geografisk. Jo længere væk fra København, desto mere udkant. Men der er mange andre former for udkanter: etniske, økonomiske, religiøse og kulturelle. Og dem tager de aktuelle udspil ikke højde for.

Det er onsdag eftermiddag.

Jeg sidder i toget på vej fra København til Vestjylland.

Jeg skal ud til en af de hvide pletter på danmarkskortet.

Ifølge innovationsminister Sophie Løhde (V) er ' hvide pletter' betegnelsen på de lokaliteter, som udflytningen af Statens arbejdspladser endnu ikke har beriget med en stump af en statslig styrelse, og den slags pletter truer både sammenhængskraften og den danske balance.

Sophie Løhde beklager, at der var hvide pletter efter den første udflytning, men hun håber, at den anden udflytning vil råde bod på skaden. Der er dog endnu steder, der ikke har fået et statsligt organ.

Et af disse steder er min barndoms landsby, Hemmet, der ligger i det yderste Vestjylland. Der er ellers en del tomme huse i sognet.

Jeg er således bekendt med en nedlagt svinefarm med store tomme bygninger, hvor der vil være masser af plads til en udflyttet styrelse, og så følger der gylletank med.

Jeg skal til Hemmet, men ikke for at blive udflyttet. Jeg skal såmænd bare besøge min søster, der bor der.

Hvad udflytningen angår, så hedder det sig, at Danmark er trukket skævt, og afstanden mellem hovedstad og provins er blevet større end nogensinde før. Det har statsministeren sagt mange gange, men jeg tror ikke på ham.

Efter min opfattelse er de enkelte dele af Danmark tættere forbundet end nogensinde før.

Da jeg var 12 år, tog jeg for eksempel på en sommerferietur fra Vestjylland til København. Jeg måtte hjemmefra ved syvtiden om morgenen og var i København ved syvtiden om aftenen. Så lang tid tog den tur. Senere kom min halvfætter fra København på besøg i Vestjylland, og han kunne ikke forstå, hvad vi sagde, for vi talte vestjysk og sagde ' a' i stedet for ' jeg'.

Nu er det helt anderledes. I dag forstår alle hinanden, og det tager kun få timer at rejse fra den ene ende af landet til den anden, så glad og fornøjet er jeg, mens jeg sidder der i kupeen. Snart flintrer Korsør forbi, så er det tunellen under Storebælt, og så er det Nyborg og Odense. l hver af disse byer er der udkanter. De færreste af dem har dog noget med geogra-fiat gøre.

Sagen er jo, at der er mange forskellige slags udkanter, der hver for sig har mindst lige så stor betydning som de geografisk bestemte.

Er man gammel, er man havnet i en aldersudkant. Er man fattig, er man placeret i en økonomisk udkant. Der er religiøse, erhvervsmæssige, etniske og kulturelle udkanter. Ingen af dem er med i regeringens plan for de områder af landet, der nu skal reddes.

Det er ren geografiog intet andet.


Fra Fredericia til Jelling

Toget holder sig til køreplanen, så vi ankommer til Fredericia til den planlagte tid. Alt er godt, bortset fra den detalje, at der åbenbart mangler en togfører, så vi må vente, indtil de finder en, der kan køre os videre.

Efter et kvarters tid har DSB åbenbart fundet sådan en, for pludselig sætter toget sig i bevægelse, og snart er vi i Vejle. Byen har netop fået tildelt hele fem nye politibetjente, så det er uden tvivl en lykkelig by, men vi skal videre.

Da vi kommer til Grejsdalen, viser det sig, at signalsystemet er i uorden, så vi må kun køre 40 kilometer i timen. Men så får vi også god tid til at nyde den smukke dal med de skovklædte skrænter til begge sider og den rislende bæk i bunden.

Jovist, Danmark er et herligt land, og efter endnu en stund ruller vi roligt ind i Jyllands gamle hovedstad, Jelling. Dette er Dansk Folkepartis hjerteland. Her er der runer, jysk kongemagt og stensat fortid fra en tid, der ikke kendte til så nedbrydende elementer som københavnere og kulturradikale.

Muslimer var der heller ingen af, så der er noget at leve op til. Står det til Dansk Folkeparti bliver såvel København som DR nedlagt, Vikingeskibsmuseet bliver stråtækt og Nationalmuseet bliver flyttet til Jelling. Det vil give dem hævnens bitre fryd.

Ingen bør nemlig glemme, at på det kulturpolitiske område er Dansk Folkeparti på tabernes hold. Listen over kulturelle nederlag er længere end kongerækken, og bitterheden er stor. Hadet til samtiden er lige så stor, og det har altsammen medført, at partiet har danmarksrekord i negativitet.

Der er ingenting, der er godt nok, og hvad Danmark angår, siger de ganske vist, at de elsker det, men praksis viser, at de ikke kan udstå det i sin nuværende udgave.

Udflytningen er en kærkommen mulighed for at tage hævn over københavnerne, kulturradikale og DR. Ak, hvor trist, og udenfor regner det. Dråberne løber som tårer ned over ruderne.


Herning Station

Et par kilometer længere henne er der mere tristesse. Toget kører ind på et sidespor og holder stille.

Vi skal vente på, at et modkørende tog passerer, og da vi adstadigt lunter videre, må jeg erkende, at vi ikke når til Herning, før toget til Skjern er kørt.

Der bliver kort sagt mere ventetid, men fra tidligere besøg på Herning Station ved jeg, at der på første sal er en veludstyret kiosk med gode aviser og en cafe, så der kan jeg sagtens få en times tid til at gå.

Men ak, ved ankomsten viser det sig, at kiosken er lukket. Gitterporten rullet ned. Vinduerne blokeret med store afblændingsplader.

Det er til at få ondt i hjertet af, men ved siden af den blokerede indgangsdør har forudseende herningensere hængt en hjertestarter.

Jeg takker for den ringe trøst og kigger mig omkring.

Den kolde ventesal er fyldt med hættebærende børn og unge, der holder deres iPhones i hænderne.

De sidder og står langs væggene som en flok sortklædte narcissister, der hver især er fordybet i sit eget lommespejl, men de er dog mere end det. De er forbundet med hele verden. De er dele af et globalt netværk, der i sig selv er et dementi af påstanden om, at verden regeres af et enstrenget system, hvor magten sidder i et københavnsk centrum, og hvor Herning og den øvrige del af Jylland befinder sig i periferien. Sådan fungerer verden ikke mere.

Internettet er et flerdimensionalt netværk med omskiftelige centre for magt.

Hvis Sophie Løhde vil tættere på virkeligheden, kan hun passende tage en tur til ventesalen på Herning station, men det gør hun ikke. Udflytningen handler slet ikke om nutiden. Den er en reaktion på et magt-og kommunikationssystem, der fungerede engang i forrige århundrede.


Skjern

Efter en times ventetid kommer toget til Skjern, hvor min søster venter på mig. Hun er glad for at bo i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Det er de fleste af de andre indbyggere der også. Faktisk hører de til blandt de mest tilfredse i Danmark, men kommunen er da heller ikke en typisk udkant.

Her ligger store moderne virksomheder som Vestas og Arla. Her laves whisky i verdensklasse, og vindmøllerne leverer elektricitet til såvel Tyskland som Norge. Erhvervslivet udviser stabil vækst.

En tredjedel af virksomhederne har ansat flere medarbejdere i det forløbne år, og arbejdsløsheden er nede på 2,5 procent.

Hvad der halter, er det offentlige transportsystem, men det er påfaldende, at ingen af de mange statslige arbejdspladser, der skal flyttes fra København til provinsen, tager sigte på at forbedre dette syge system. Tværtimod har regeringen ønsker om at beskære tilskuddet til DSB med 207 millioner kroner i 2018 og med et stigende beløb i de følgende år.

Således er tallenes triste tale, men udenfor ligger Skjernådalen med sine oversvømmede enge.

Vandet slår med krappe bølger mod vejens rabatter, og pludselig åbner skydækket sig. En gylden solnedgang kaster et sidelys ind over ådalen og får Lønborg Kirkes hvide tårn til at lyse mod den mørke vinterhimmel. Da forstår jeg godt, at min søster elsker sin hjemegn. Det gør jeg også.

Min søster bor godt nok i en udkant, men hun har så meget livshumør og energi, at hun kan forvandle enhver udkant til et centrum. Det behøver hun ikke hjælp fra Sophie Løhde til. Hun kan selv. Det er der mange, der kan, i hendes vestjyske omgivelser.

Egon Clausen er journalist, forfatter og vestjyde. Han udkommer i dag med bogen ' Hvide pletter - en kritik af statens udflytning'

kronik@information.dk

  • Jelling er Dansk Folkepartis hjerteland. Her er der runer, jysk kongemagt og stensat fortid fra en tid, der ikke kendte til så nedbrydende elementer som københavnere og kulturradikale. Udflytningen af statslige arbejdspladser er ifølge dagens kronikør en kærkommen mulighed for partiet for at tage hævn over netop københavnerne og de kulturradikale, men den rammer forbi de egentlige problemer. Foto: Kjeld Olesen/ Ritzau Scanpix